Er din hest for tynd?

Du har givet ormekur. Du har bestilt dyrlægen. Du har haft tandlægen ude, to gange. Og hesten foran dig er stadig kun ribben og en overlinje, du kan hænge en hat på. Det er noget af det mest demoraliserende ved at holde hest, fordi du gør alting rigtigt, og vægten flytter sig bare ikke.

Det her er noget af det, vi hører om oftere end næsten noget andet om vinteren. "Min hest er for tynd, hvad overser jeg?" Svaret er som regel ikke mere foder. Det er noget mere stille, og det sidder i tarmen.

Først: udeluk de kedelige ting (det har du sikkert allerede gjort)

Før du kaster dig over smarte fodringsstrategier, skal det basale være på plads. Parasitbelastning, skarpe tandspidser, der gør, at hesten ikke tygger ordentligt, smerter og kroniske tilstande som PPID (Cushing's) kan alle give vægttab, som ingen spand mash kan løse. Hvis du har fået lavet en nylig fækal ægtælling, et tandtjek og en dyrlægeundersøgelse, godt. Så er du allerede længere end de fleste.

Men her er den del, der frustrerer mange. En hest kan komme igennem alle tre tjek og stadig tabe huld. Når det sker, ændrer spørgsmålet sig. Det er ikke længere "hvad skal jeg fodre med?" Det bliver til "hvorfor bliver foderet ikke til hest?"

Grovfoder er fundamentet, og det er ikke valgfrit

En hest på 500 kg har brug for cirka 1,5 til 2 % af sin kropsvægt i tørstof hver dag, hvor det meste skal komme fra grovfoder [1]. Det svarer til 7,5 til 10 kg høtørstof for en gennemsnitlig hest, og en hest, der er svær at holde i huld, har ofte brug for den høje ende af det interval eller mere.

Grunden er anatomisk, ikke ideologisk. Heste er udviklet til at småæde i omkring 16 timer om dagen, og hestens mavesæk udskiller syre kontinuerligt, uanset om der er foder i den eller ej. Lange pauser uden grovfoder betyder, at syren skvulper op mod en tom mavevæg. Det er den direkte vej til mavesår, og en hest med mavesår holder sjældent på vægten.

Så det første skridt er ikke specielt glamourøst. Fri adgang til hø af ordentlig kvalitet, helst analyseret for næringsindhold. Hvis din hest støvsuger det i sig og stadig er tynd, så bygger du videre derfra.

Når hø alene ikke er nok: mash og protein

Ældre heste med slidte tænder, eller enhver hest der fysisk ikke kan spise nok hø, har gavn af opblødt mash. Du skal gå efter noget med højt fiberindhold, lavt sukker- og stivelsesindhold og som er nemt at tygge. Mashen er der for at give sikre kalorier, ikke for at erstatte grovfoder.

Så er der protein, og det er her, mange tynde heste stille og roligt bliver svigtet. Vægtøgning handler ikke kun om kalorier. For at opbygge overlinje og muskler frem for bare fedt har en hest brug for de rigtige aminosyrer, især lysin, som er den først begrænsende aminosyre i de fleste hestediæter [2]. Lucerne er et virkelig nyttigt redskab her: mere protein og calcium end græshø, og calcium plus selve tyggearbejdet hjælper med at buffere mavesyren, hvilket igen hænger sammen med risikoen for mavesår.

Hvis rationen indeholder nok kalorier, men hesten stadig ser spinkel ud over ryggen, gør et målrettet aminosyretilskud mere end endnu en skefuld korn. Det er det hul, Curafyts Body&Build er udviklet til at udfylde, ved at tilføre byggestenene til muskler frem for bare energi. Og hvis basisrationen mangler vitaminer og sporstoffer, dækker en balancer som ESTE Balancer det behov uden at læsse på med stivelse.

Mere energi uden mere korn: derfor giver olie mening

Her er den indvending, jeg hører hele tiden. "Heste kan ikke fordøje olie, de har ikke nogen galdeblære." Det er halvt rigtigt, og den halvdel, der er forkert, er vigtig.

Heste mangler en galdeblære, ja. Men de fordøjer stadig fedt helt fint, fordi leveren udskiller galde kontinuerligt direkte til tyndtarmen [3]. Det, de ikke kan håndtere, er en stor mængde fedt på én gang. Hvis det introduceres gradvist og fordeles over flere måltider, er tilsat olie en af de mest effektive måder at få mere huld på en hest, der er svær at holde i vægt. Fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi som den samme vægt af kulhydrat, og vigtigst af alt gør det det muligt at øge kalorierne uden at øge stivelsesmængden, som kan være med til at drive både mavesår og ophidselse.

Udfordringen er, hvilken olie du vælger. Mange rækker ud efter det billigste, og meget af det billige (majsolie, solsikkeolie) indeholder meget omega-6. Heste på grovfoderbaserede rationer hælder allerede i den retning, og mere omega-6 gavner dem ikke [4]. Det er her, Grow&Glow er sammensat anderledes: hørfrøolie for ALA, mikroalgeolie for DHA (en direkte anvendelig omega-3, som hesten ikke selv skal omdanne), kokosolie for mellemkædede triglycerider og naturligt E-vitamin for at beskytte hele blandingen mod oxidation.

Den del de fleste overser: selve tarmen

Det er det egentlige svar for mange af de heste, folk næsten opgiver på. Du kan fodre med en upåklagelig ration og stadig tabe kampen, hvis tarmslimhinden er inflammeret, og mikrobiomet i bagtarmen er ude af balance. Beskadigede tarmceller og en forstyrret mikrobiel population betyder, at hesten simpelthen ikke udnytter det, du betaler for.

Hestens bagtarm fungerer via mikrobiel fermentering, og det mikrobielle samfund står for en stor del af fordøjelsesarbejdet [5]. Guts&Glory tager en mere helhedsorienteret tilgang: støtte til tarmcellerne og tarmbarrieren, tilførsel af fordøjelsesenzymer og genopretning af mikrobiomet med præ- og probiotika plus Saccharomyces-gær. Pointen er ikke at smide fisk i en beskidt dam. Det er at rense dammen først.

"Du har ikke så meget et fodringsproblem som et absorptionsproblem." Få styr på tarmen, og pludselig begynder den samme ration at virke.Valerie, dyrlæge, Curafyt

Sådan hænger det hele sammen

Hvis du står og kigger på en tynd hest denne vinter, så betyder rækkefølgen noget. Få først styr på de medicinske basics. Sørg for, at grovfoderet reelt er ubegrænset og af ordentlig kvalitet. Tilføj en mash med lavt sukkerindhold, hvis tænderne eller indtaget er begrænsningen. Dæk behovet for protein og aminosyrer, så hesten bygger muskler og ikke bare mave. Læg den rigtige olie ovenpå for energitætte kalorier med lavt stivelsesindhold. Og tag tarmen alvorligt, for det er dér, de fleste genstridige tilfælde i virkeligheden gemmer sig.

En ting mere. Sund vægtøgning går langsomt. Tænk i måneder, ikke i uger. En hest, der tager hurtigt på på fjorten dage, gør det som regel på en måde, der sender dig tilbage til dyrlægen.