Jeg er europæisk specialist i intern medicin hos heste. Jeg testede balancerne på markedet op mod mine egne hestes blodprøver og udviklede derefter en bedre balancer.

Jeg er dyrlæge, osteopat og europæisk specialist i intern medicin for heste. Jeg ser på heste hele dagen, og i årevis var der noget, der blev ved med at nage mig.

Selv hos veldækkede heste, der allerede får en balancer, blev jeg ved med at se de samme stille tegn: en pels, der aldrig rigtig skinnede, hove, der smuldrede, præstationer, der var gode, men aldrig helt rigtige. Små ting. Tilsammen er de forskellen på en hest, der er fin, og en, der virkelig er sund og præsterer sit allerbedste.

Så jeg gjorde det oplagte. Jeg fik taget blodprøver på alle mine egne heste.

Vilde heste strejfer over store områder og spiser dusinvis af planter på varieret jord, hvilket giver dem et bredt spektrum af vitaminer og mineraler med få kalorier. Vores heste får små, afgræssede folde, én eller to græsarter og det samme hø hele vinteren.

Den ubalance viser sig i foderstaten. Hø har et lavt indhold af vitamin E, og mineralerne afspejler bare jorden, så et overskud af ét mineral blokerer optagelsen af andre. Grovfoder giver sjældent den rette balance af aminosyrer, så en hest kan på papiret se ud til at få nok protein og stadig mangle byggestenene til muskler.

De fleste prøver at løse det med kosttilskud. Men de retter sig hver især mod ét enkelt problem med en høj dosis af en eller to ting, ikke en afbalanceret base, så uden en blodprøve, der kan begrunde dem, kan de skubbe foderplanen endnu mere ud af balance.

Den blodprøve blev vendepunktet. Jeg satte mig for at udvikle en balancer ud fra målbare data: reelle blodværdier plus høanalyser fra Belgien og Holland.

Jeg kortlagde de mest almindelige mangler og udviklede én formel til at dække dem alle.

En balancer er ikke et foder. Den tilfører kun de næringsstoffer, som grovfoder ikke kan dække, uden at tilføje kalorier, og derfor passer den godt til nøjsomme heste og heste i let arbejde. Har du brug for mere energi eller protein? Så justér grovfoderet (bladet hø, lucerne, roepiller, lidt olie), ikke balanceren.

Det er den del, foderhylden sjældent siger højt: de fleste heste har slet ikke brug for kraftfoder. Godt grovfoder, fodret med mindst 1,5 % af kropsvægten, dækker den energi og de fibre, en hest i let arbejde har brug for. Korn tilfører for det meste stivelse og sukker, og det er netop det, der øger risikoen for mavesår, bagtarmsacidose og forfangenhed [1].

Så hvor hårdt skal en hest egentlig arbejde, før korn er berettiget? Langt hårdere, end de fleste tror. Fritidsheste arbejder som regel kun få timer om ugen og får dækket deres energibehov alene gennem grovfoder. Forskningen går endnu videre: Standardbred-travere i fuld løbstræning har holdt sig sunde og præsteret på en kost udelukkende med grovfoder, helt uden havre [2,3]. For næsten alle heste er det, grovfoderet mangler, ikke kalorier. Det er de vitaminer, mineraler og aminosyrer, som en balancer tilfører.