Mavesår hos heste: Sådan genkender og forebygger du dem

Næsten 70% af sportsheste har mavesår. Det tal overrasker de fleste ejere, første gang de hører det, fordi mange af disse heste aldrig viser de tydelige tegn, vi forbinder med et maveproblem. De præsterer dårligere, reagerer negativt på gjorden eller taber gradvist huld. Når nogen endelig tænker på at undersøge maven, har sårene ofte været der i flere måneder.

Sådan kommer hestens mave i problemer

Hesten er udviklet til at græsse kontinuerligt. Maven producerer syre døgnet rundt, uanset om der er foder til stede. I et naturligt græsningsmønster bliver syren hele tiden bufferet af spyt og af, at der fysisk er grovfoder i maven. Spytproduktionen er højest, når hesten tygger grovfoder. Fjerner du den konstante adgang til hø eller græs, befinder syren sig i et miljø med utilstrækkelig buffering.

Maven har to tydeligt adskilte områder. Kirtelslimhinden i den nederste halvdel er bygget til at modstå syre. Pladeepitelet i den øverste halvdel er det ikke. De fleste sår opstår ved overgangen mellem de to, hvor syren samler sig, når hesten står i boks, trænes på tom mave eller ganske enkelt får for lidt grovfoder for sjældent.

Transport tilføjer en særlig mekanisme, som er værd at kende. Forskning på hopper, der blev transporteret i flere timer, viste, at galdesyrer løber tilbage fra tarmen til maven, og at mavetømningen forstyrres. Resultatet er direkte skade på maveslimhinden fra galdepåvirkning, hvilket er et andet problem end blot ophobning af syre [4]. Den forskel betyder mere, end de fleste ejere er klar over, når de planlægger en stævnesæson.

Sådan genkender du tegnene

Symptomerne er frustrerende uspecifikke. Nedsat appetit, gradvist vægttab, en mat pels og tilbagevendende mild kolik er de mest almindelige tegn hos voksne heste. Nedsat præstation er ofte det første, en ejer lægger mærke til, som regel før der er tydelige tegn på ubehag. Hos føl ser billedet anderledes ud: tænderskæren og overdreven gaben er karakteristiske tegn.

Gjordsurhed er værd at fremhæve særskilt. En hest, der bider, lægger ørerne tilbage eller viser smertereaktioner, når den får gjord på, er ofte blevet stemplet som vanskelig eller adfærdsmæssigt problematisk. I klinisk praksis er gjordsurhed, som opstår eller forværres over tid, en grund til at overveje mavesår, indtil det modsatte er bevist.

Diagnosen stilles med endoskopi. Der findes ingen pålidelig måde at bekræfte mavesår ud fra symptomer alene, og behandlingen er både langvarig og dyr nok til, at jeg altid vil anbefale skopi, før du går i gang med en behandlingsplan. En positiv reaktion på syrehæmmende medicin bruges nogle gange som en indirekte diagnose, men det kan overse problemer i bagtarmen og gør intet for at identificere den underliggende årsag.

Forebyggelse: det, der faktisk ændrer udfaldet

Grovfoder først, altid

En hest på 600 kg bør have adgang til mindst 9 til 12 kg grovfoder tørstof om dagen, og helst tættere på 2% af kropsvægten. Slow feeders og hønet forlænger ædetiden og holder spytproduktionen stabil i løbet af dagen. Det er den mest effektive enkeltstående indsats. Alt andet er sekundært.

Årsagen er lige så meget mekanisk som kemisk. En hest, der producerer spyt kontinuerligt, buffer også syren kontinuerligt. Hvis du reducerer den buffer ved kun at tilbyde hø på faste fodringstidspunkter, især om natten, skaber det et forlænget tidsrum med syrepåvirkning, som intet tilskud eller ingen medicin kan kompensere fuldt ud for [2].

Hvorfor lucerne giver mening

Lucerne har et højt indhold af calcium, som direkte neutraliserer mavesyre. Flere studier støtter brugen hos heste med tendens til mavesår, og det har den praktiske fordel, at det smager godt for heste, der er gået fra foderet. Vælg et produkt uden tilsat melasse. Det er ikke en behandling af eksisterende mavesår, men det er en vigtig del af en forebyggende diæt.

Begræns fodring med kraftfoder

For en hest på 500 kg er den praktiske øvre grænse for kraftfoder omkring 2,5 kg om dagen. Mere end det, især i få store måltider, driver en hurtig produktion af mavesyre uden tilstrækkelig buffering. Hvor sportslige krav kræver en højere kalorie tæthed, vil fordeling af kraftfoder over mindst fire fodringer og sikring af grovfoder før og efter hver fodring reducere den maksimale syrebelastning [5]. Lad der gå mindst seks timer mellem måltider med kraftfoder.

Håndtering under transport

Ud fra det, vi ved om tilbagestrømning af galde under transport, er logikken enkel: hold hesten spisende. Tilbyd hø og vand lige indtil læsning. Hvis rejsen er lang, reducerer adgang til hø under transport både den fysiologiske stress og den direkte skade på slimhinden fra langvarig faste i et køretøj i bevægelse [4].

Reducér stress

Stress er ikke bare en vag medvirkende faktor. Det har direkte fysiologiske effekter på mavens motilitet og syresekretion. Heste, der holdes i social isolation, i bokse uden visuel kontakt med andre heste eller i konkurrenceprægede miljøer med stor udskiftning, har konsekvent højere forekomst af mavesår. Hvor managementen tillader det, er foldtid med artsfæller en del af forebyggelsesprotokollen, ikke en luksus.

Støt tarmen på lang sigt

Kost og management dækker de strukturelle årsager. Tarmflora og slimhindens integritet er et separat lag. Præ- og probiotika, som specifikt støtter maveslimhinden, kan være et nyttigt supplement til heste i krævende konkurrenceprogrammer eller til dem, der er ved at komme sig efter et behandlingsforløb.

Behandling, når mavesår er bekræftet

Medicin til bekræftede mavesår betyder syrehæmning, typisk med omeprazol, i mindst fire uger. Medicin alene er ikke nok. Uden ændringer i det fodringsmønster og de managementforhold, der forårsagede mavesårene, er tilbagefaldsraten høj.

Den fulde protokol er medicin plus kostjustering plus, hvor det er relevant, målrettet tilskud. Skopi ved afslutningen af behandlingsperioden bekræfter, at sårene er helet, før medicinen stoppes. Hvis den opfølgende skopi springes over, og symptomerne vender tilbage, mister du flere ugers værdifuld information om, hvorvidt behandlingen var tilstrækkelig, eller om managementændringerne var nok.