Spotting osteoarthritis in older dogs

Opdagelse af slidgigt hos ældre hunde.

Sep 21, 2023Valerie De Clerck

Ligesom os mennesker kan hunde udvikle forskellige aldersrelaterede lidelser, når de bliver ældre. Slidgigt er en meget almindelig og smertefuld inflammation, som skyldes nedbrydning af ledbrusken. Som hundeejer er det vigtigt, at du genkender de første tegn på slidgigt i tide, så du kan støtte din hund med den rette motion, det rigtige foder og kosttilskud.

Hvad er slidgigt hos hunde

Slidgigt eller arthritis er en smertefuld inflammation i din hunds led, som oftest skyldes slitage. Alle led kan blive ramt, men knæ, albuer, hofter, tæer og ryghvirvler er særligt udsatte. 

Et led sidder mellem to knogleender. Disse knogleender er dækket af brusk, et blødt væv uden blodkar eller nerver. Brusken fungerer som støddæmper. Væsken inde i leddet, også kendt som ledvæske eller synovia, smører brusken under bevægelse og forsyner den med næring.

Slidgigt skader brusken og mindsker dens evne til at absorbere stød. Den ændrer også sammensætningen af ledvæsken, så smøringen bliver nedsat. Den tilhørende inflammation nedbryder desuden brusken yderligere.


Hvilke hunde er særligt udsatte for slidgigt?

Især ældre hunde af store racer er udsatte, men hunde i alle aldre kan udvikle lidelsen. Hunde med andre ledproblemer som hofte- og albuedysplasi, herunder hunde, der for eksempel tidligere har gennemgået en knæoperation, er også mere tilbøjelige til at få slidgigt.

Vidste du, at de tidlige symptomer på slidgigt ofte bliver forvekslet med “det at blive ældre”? Sørg for at tage din hund til dyrlægen, hvis du lægger mærke til, at den bliver mindre smidig. Høj alder er ikke en sygdom, men slidgigt er!

Hvordan spotter du slidgigt hos din hund?

  • Stivhed

  • Mindre lyst til at gå tur og foretrækker kortere ture

  • Vanskeligheder med at rejse sig og lægge sig ned

  • Har svært ved at komme ind og ud af bilen

  • Sætter sig eller lægger sig ned under gåture

  • Mindre glad og måske endda mere gnaven

  • Smertereaktion ved berøring

  • Halten, især efter at have ligget ned i længere tid, som kan forsvinde igen under gåturen

Vidste du, at hunde med slidgigt sjældent piber eller klynker? Det skyldes, at smerterne ved slidgigt er kroniske. Hunde piber eller klynker som regel kun, når de oplever en akut, jagende smerte, fordi de har lavet en forkert bevægelse. Med andre ord: Vent ikke med at handle, til din hund piber eller klynker!

Flere artikler

Kommentarer (0)

Der er ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at lægge en besked!

Efterlad en kommentar

Bemærk venligst: kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres