Hvad er PPID (Cushing’s), og hvordan genkender du det og støtter din hest, der har det?

(Pituitary Pars Intermedia Dysfunction), også kaldet Cushing hos heste, er en forstyrrelse i hypofysen i hjernen, hvor hormonreguleringen bliver forstyrret.

I hjernen findes der nerveceller, som producerer dopamin. Hos heste med PPID bliver disse celler beskadiget. Normalt hæmmer dopamin hypofysen, en lille kirtel, der regulerer hormoner. Når denne hæmning forsvinder, producerer hypofysen for mange hormoner, herunder adrenokortikotropt hormon eller ACTH.

ACTH stimulerer binyrerne til at producere kortisol. Hos heste med PPID sker dette for meget og for ofte. Resultatet er et vedvarende forhøjet kortisolniveau i kroppen. Det påvirker stofskiftet, muskelopbygningen, fedtfordelingen, pelsvæksten og insulinfunktionen.

Din dyrlæge kan bekræfte PPID med en blodprøve, der måler ACTH-niveauet. 

Selvom ældre heste har højere risiko for PPID, kan yngre heste også blive ramt. Omkring 1 ud af 5 heste over 15 år og 1 ud af 4 heste over 20 år viser tegn på PPID (Galinelli et al., 2021).

Hvilken rolle spiller ernæring i håndteringen af symptomer på PPID?

Et nyere studie af Galinelli et al. (2021) fremhæver betydningen af tilpasset ernæring til heste, der lider af Pituitary Pars Intermedia Dysfunction eller PPID. Selvom PPID normalt behandles med lægemidlet pergolid, anerkendes ernæring nu også som en afgørende faktor i håndteringen af kliniske symptomer, reduktion af risikoen for forfangenhed og bevarelse af en god livskvalitet. 

Når du sammensætter en foderplan, bør følgende faktorer tages i betragtning, såsom: 

1. Vurdering af huld og muskelmasse. På baggrund af dette kan den rette mængde energi, kulhydrater og proteiner fastlægges. 
2. Vurdering af insulindysregulering (ID) 
3. Tilpasninger efter alder og aktivitetsniveau 

Hvad er de vigtigste symptomer på PPID? 

Symptomerne på PPID kan variere meget fra hest til hest og ændre sig, efterhånden som sygdommen udvikler sig. I de tidlige stadier er tegnene ofte diskrete, men med tiden bliver de mere synlige, og der kan komme flere tegn til. 

Vær opmærksom på følgende tegn, som kan pege på PPID: 

• Forfangenhed: ses ofte hos heste med nedsat insulinfunktion (insulindysregulering) 
• Hypertrikose: en lang og krøllet pels 
• Hirsutisme: besvær med at fælde om foråret 
• Vægttab og muskelsvind 
• Unormal fedtfordeling: fedtansamling over øjnene, hængebug og nogle gange fedt på halskammen 
• Sløvhed og nedstemthed: på grund af tab af dopaminproducerende nerveceller og forhøjede kortisolniveauer 
• Polyuri og polydipsi: hyppig drikken og vandladning 
• Mere modtagelig for infektioner

Det er ikke alle heste, der viser alle symptomer på én gang. I det tidlige stadie bemærkes ofte små ændringer i pelsen eller let sløvhed. Regelmæssig observation er vigtig for at opdage ændringer i tide. 

Hvis du genkender bestemte symptomer og har mistanke om, at din hest lider af PPID, bør du altid bestille tid hos din dyrlæge. 

Hvad er sammenhængen mellem PPID og insulindysregulering?

Normalt sørger insulin (et hormon) for, at sukker fra blodet kommer ind i cellerne, så de kan bruge det som energi. Ved insulindysregulering reagerer cellerne ikke længere korrekt på insulin, så sukker (glukose) forbliver i blodet for længe. Bugspytkirtlen registrerer det høje blodsukker og tænker “der er ikke nok insulin”, så den producerer endnu mere. 

Hos heste med PPID producerer hjernen for meget af hormonet ACTH. ACTH får binyrerne til at producere kortisol. Normalt stopper denne proces, når der er nok kortisol i blodet, men ved PPID fungerer denne bremse ikke længere. Stigningen i kortisol gør også cellerne mindre følsomme over for insulin. 

Det er derfor, at én ud af tre heste med PPID ofte udvikler insulindysregulering og er mere tilbøjelige til at få forfangenhed. 

Hvordan behandles PPID? 

PPID er en kronisk tilstand, som ikke kan helbredes, men symptomerne kan håndteres med lægemidlet pergolid. Denne medicin er en dopaminreceptoragonist, som reducerer produktionen af ACTH. Det sænker kortisolproduktionen og kan mindske symptomernes sværhedsgrad. 

Ud over medicin spiller ernæring og regelmæssig vurdering en lige så vigtig rolle i håndteringen af PPID. 

Sammen med din dyrlæge kan du gennemgå disse trin for at lave en komplet foderplan, der matcher din hests specifikke behov: 

• Trin 1 Fastlæg den nuværende og ønskede huldscore: PPID er forbundet med både overvægt og undervægt. 

Overvægt: Forhøjede insulinniveauer fremmer lagring af fedt, især i halskammen, ved haleroden og over øjnene. 

Undervægt: I de senere stadier af PPID kan høje kortisolniveauer føre til muskeltab og tømning af fedtreserverne. 

• Trin 2 Fastslå tilstedeværelsen og graden af insulindysregulering: Graden bestemmes ud fra målinger af insulin og glukose i blodet. Denne test udføres af din dyrlæge. 
• Trin 3 Alder: Ældre heste lider ofte af tandproblemer og gigt. Hvis din hest har tandproblemer, bør den helst fodres med opblødt pulp eller høpiller. Hvis din hest har gigt, så giv hø i jordniveau i stedet for i hønet for at undgå belastning af nakken. 
• Trin 4 Aktivitetsniveau: For meget energi, især fra sukker eller stivelse, øger risikoen for insulindysregulering og forfangenhed. Heste, der bevæger sig lidt, forbrænder mindre energi, hvilket får sukker og fedt til at ophobe sig hurtigere. Når en hest bevæger sig regelmæssigt, bruger musklerne mere glukose som energikilde. Det sænker sukker- og insulinniveauerne i blodet. 

Figur 1 viser en oversigt over vurdering og håndtering af heste, ponyer og æsler med PPID. Skemaet hjælper med at tilpasse beslutninger om fodring og håndtering til huldscore (BCS) og tilstedeværelsen af insulindysregulering (ID). 

Konklusion 

En god foderplan til heste med PPID kræver en individuel tilgang. Huld, insulinfølsomhed og alder skal altid vurderes. Sammen med medicinsk behandling og regelmæssig opfølgning hos din dyrlæge hjælper det med at understøtte din hests livskvalitet med PPID. 

Læs vores næste blog om, hvordan du trin for trin tilpasser din hests foder efter vægt, alder og insulinfølsomhed. Du får praktiske retningslinjer og eksempler til heste med overvægt, undervægt og/eller insulindysregulering.