Sådan undersøger din dyrlæge en infertil hoppe

Når en hoppe ikke bliver drægtig, giver en struktureret undersøgelse det klareste billede af, hvad der går galt, og hvad der realistisk kan afhjælpes. Din dyrlæge vil følge en fast protokol: starte med den historik, du kan give, gennemgå det kliniske billede, vurdere livmoder og æggestokke med ultralyd og derefter se på, hvordan hoppen faktisk lever. Først derefter bliver der behov for yderligere diagnostik.

Trin 1: Historik

Historikken er fundamentet. Før hoppen undersøges, vil din dyrlæge gerne vide alt om hendes avlsbaggrund: hvor mange sæsoner, hvilken hingst eller type sæd, om hun tidligere er blevet drægtig, og hvad der så skete, samt hvor mange mislykkede forsøg der har været i år. En hoppe, der var fertil for tre år siden og pludselig ikke er det længere, er et andet klinisk problem end en hoppe, der aldrig har holdt på en drægtighed.

Sygehistorikken er mindst lige så vigtig. Tidligere sygdomme, behandlinger og især ortopædiske problemer dukker oftere op i fertilitetsudredninger, end man måske skulle tro. En hoppe med kendt historik med forfangenhed eller kroniske smerter signalerer allerede noget, som vil dukke op igen ved den kliniske undersøgelse.

Trin 2: Klinisk undersøgelse

Din dyrlæge starter med hele dyret, ikke reproduktionssystemet. Huld, pelskvalitet, holdning, og om hoppen bevæger sig ubesværet. Overvægtige hopper er konsekvent mindre fertile i klinisk praksis. Mekanismerne er ikke fuldt afklarede, men det kliniske mønster er tydeligt nok til, at huld alene kan forklare en mislykket sæson.

Smerter og halthed er undervurderede årsager til reproduktionssvigt. En hoppe med aktiv forfangenhed eller udtalt halthed kan ofte ikke bevæge sig nok til at dræne livmoderen tilstrækkeligt mellem cyklusserne. Den tilbageholdte væske er en direkte vej til endometritis. Det er en af de sammenhænge, der virker indirekte, indtil man har set det nogle gange.

Derefter ser man specifikt på reproduktionsorganerne: er hendes brunstperioder regelmæssige, eller uregelmæssige og svære at opdage? Vulvaens og skedens konformation er vigtig; en dårlig vulval lukning tillader luft og kontaminering at komme ind i livmoderen, og det kan helt korrigeres med en Caslick-operation, hvis det opdages tidligt. Livmoderhalsen bør se sund ud og passe til det stadie, hun er i i cyklussen. Alt, der afviger her, er væsentligt.

Trin 3: Rektal ultralyd

Ultralyd afslører det, som ikke kan ses eller mærkes ved en udvendig undersøgelse alene. Din dyrlæge vil især se på tre ting.

Endometriets sundhed

Endometriets struktur og ekkogenicitet ændrer sig med cyklusstadiet, men patologiske forandringer har en anden karakter. Ødemmønstre, uregelmæssig fortykkelse, unormal ekkogenicitet: det giver de første tegn på sygdom i endometriet.

Væske i livmoderen

Fri væske i livmoderhulen uden for de normale periovulatoriske perioder er unormalt. Selv en lille mængde på det forkerte tidspunkt i cyklussen er et advarselstegn på endometritis. Mængden og karakteren af væsken (anekkoisk versus ekkogen) er med til at afgøre, hvor målrettet behandlingen bør være.

Cyster på æggestokkene

Cyster på æggestokkene kan forstyrre den normale cyklus og overses let ved en udvendig undersøgelse alene. Ultralyd er den eneste pålidelige måde at finde dem på. En hoppe, der ser ud til at cykle, men har en stor anovulatorisk follikel eller en lutealcyste, vil ikke reagere på almindelig bedækningsstyring. Den forskel betyder mere, end de fleste ejere er klar over.

Trin 4: Staldmanagement

Dette trin bliver oftere sprunget over, end det burde. Hoppens miljø påvirker direkte hendes reproduktionsfunktion.

Fotoperioden er den primære udløser for avlssæsonen. Hopper har brug for mindst 16 timers lys om dagen for at cykle normalt. En stald med dårligt naturligt lys og uden supplerende kunstig belysning vil forsinke starten på cyklussen med flere uger. Både foderkvalitet og fodermængde betyder noget: for lidt foder forsinker eller undertrykker cyklus, mens for meget foder skaber de huldproblemer, der er nævnt ovenfor. Temperatur og stress, herunder opstaldningsforhold, social rangorden, transport og konkurrenceplaner, lægger sig oveni det hele.

Nogle hoppers infertilitet er blevet fuldt forklaret af en mørk stald og utilstrækkelig vinterbelysning. Løsningen koster ingenting sammenlignet med en avlssæson med gentagne insemineringsforsøg.

Trin 5: Yderligere diagnostik

Når historik, klinisk undersøgelse, ultralyd og management er gennemgået, vil din dyrlæge som regel have en arbejdshypotese. Men nogle gange skal billedet bekræftes, eller også peger den kliniske undersøgelse på noget specifikt, som kræver en målrettet test.

Bakteriologisk undersøgelse

Hvis der er mistanke om endometritis, kan en podning fra livmoderen eller en lavage med lavt volumen give et dyrknings- og resistenssvar. Det er forskellen på empirisk behandling og målrettet valg af antibiotika. At behandle endometritis uden et dyrkningssvar er en vane, der er værd at lægge bag sig.

Endometriebiopsi

En biopsi giver histologi, specifikt graden af periglandulær fibrose. Det er vigtigt for prognosen. En hoppe med betydelige fibrotiske forandringer har grundlæggende en anden reproduktiv prognose end en hoppe med akut, reversibel endometritis. Det er værdifuld viden at have, før man binder sig til endnu en dyr sæson med forsøg.

Endoskopi af livmoderen

Hysteroskopi gør det muligt for dyrlægen at visualisere livmoderhulen direkte. Sammenvoksninger, cyster, strukturelle afvigelser: det er ting, der kan overses på ultralyd og ikke kan diagnosticeres ud fra en podning. Din dyrlæge vil tage det i brug, når de øvrige fund ikke fuldt ud forklarer det kliniske billede.