Hvad er PPID (Cushing’s), og hvordan genkender du det og støtter din h

PPID (Pituitary Pars Intermedia Dysfunction), også kaldet Cushing's hos heste, er en lidelse i hypofysen i hjernen, hvor hormonreguleringen bliver forstyrret.

I hjernen findes der nerveceller, som producerer dopamin. Hos heste med PPID bliver disse celler beskadiget. Normalt hæmmer dopamin hypofysen, en lille kirtel, der regulerer hormonerne. Når denne hæmning forsvinder, producerer hypofysen for mange hormoner, herunder adrenokortikotropt hormon eller ACTH.

ACTH stimulerer binyrebarkerne til at producere kortisol. Hos heste med PPID sker det for meget og for ofte. Resultatet er et vedvarende forhøjet kortisolniveau i kroppen. Det påvirker stofskiftet, muskeludviklingen, fedtfordelingen, pelsvæksten og insulinfunktionen.

Din dyrlæge kan bekræfte PPID med en blodprøve, der måler ACTH-niveauet.

Selvom ældre heste har højere risiko for PPID, kan yngre heste også være ramt. Omkring 1 ud af 5 heste over 15 år og 1 ud af 4 heste over 20 år viser tegn på PPID (Galinelli et al., 2021).

Hvilken rolle spiller ernæring i håndteringen af PPID-symptomer?

En nyere undersøgelse af Galinelli et al. (2021) fremhæver, hvor vigtig en tilpasset ernæring er for heste med Pituitary Pars Intermedia Dysfunction, også kaldet PPID. Selvom PPID som regel behandles med lægemidlet pergolid, anerkendes ernæring nu også som en afgørende faktor i håndteringen af kliniske symptomer, for at reducere risikoen for forfangenhed og for at bevare en god livskvalitet.

Når du lægger en foderplan, bør du blandt andet tage højde for følgende faktorer:

Vurdering af huld og muskelmasse. På baggrund af dette kan den rette mængde energi, kulhydrater og proteiner fastlægges.
Vurdering af insulindysregulering (ID)
Tilpasninger ud fra alder og aktivitetsniveau

Hvad er de vigtigste symptomer på PPID?

Symptomer på PPID kan variere meget fra hest til hest og ændre sig, efterhånden som sygdommen udvikler sig. I de tidlige stadier er tegnene ofte diskrete, men med tiden bliver de mere synlige, og der kan komme flere symptomer til.

Vær opmærksom på følgende tegn, som kan tyde på PPID:

Forfangenhed: ses ofte hos heste med nedsat insulinfunktion (insulindysregulering)
Hypertrikose: en lang og krøllet pels
Hirsutisme: besvær med at fælde om foråret
Vægttab og muskelsvind
Unormal fedtfordeling: fedtansamlinger over øjnene, hængebug og nogle gange fedt på halskammen
Sløvhed og nedstemthed: på grund af tab af dopaminproducerende nerveceller og forhøjede kortisolniveauer
Polyuri og polydipsi: hyppig drikken og urinering
Mere modtagelig for infektioner

Ikke alle heste viser alle symptomer på én gang. I den tidlige fase ser man ofte små forandringer i pelsen eller let sløvhed. Regelmæssig observation er vigtig, så du kan opdage ændringer i tide.

Hvis du genkender nogle af symptomerne og har mistanke om, at din hest har PPID, skal du altid bestille en tid hos din dyrlæge.

Hvad er sammenhængen mellem PPID og insulindysregulering?

Normalt sørger insulin (et hormon) for, at sukker fra blodet kommer ind i cellerne, så de kan bruge det som energi. Ved insulindysregulering reagerer cellerne ikke længere ordentligt på insulin, så sukker (glukose) bliver for længe i blodet. Bugspytkirtlen registrerer det høje blodsukker og tænker: “der er ikke nok insulin”, så den producerer endnu mere.

Hos heste med PPID producerer hjernen for meget af hormonet ACTH. ACTH får binyrerne til at producere kortisol. Normalt stopper denne proces, når der er nok kortisol i blodet, men ved PPID fungerer denne bremse ikke længere. Stigningen i kortisol gør også cellerne mindre følsomme over for insulin.

Det er derfor, at én ud af tre heste med PPID ofte udvikler insulindysregulering og er mere tilbøjelige til at få forfangenhed.

Hvordan behandles PPID?

PPID er en kronisk tilstand, som ikke kan helbredes, men symptomerne kan håndteres med lægemidlet pergolid. Denne medicin er en dopaminreceptoragonist, der reducerer produktionen af ACTH. Det sænker produktionen af kortisol og kan mindske symptomernes sværhedsgrad.

Ud over medicin spiller ernæring og regelmæssig evaluering en lige så vigtig rolle i håndteringen af PPID.

Sammen med din dyrlæge kan du gennemgå disse trin for at lave en komplet foderplan, der matcher din hests specifikke behov:

Trin 1 Fastslå den nuværende og ønskede huldtilstand: PPID hænger både sammen med overvægt og undervægt.

Overvægt: Forhøjede insulinniveauer fremmer fedtlagring, især i nakkekammen, ved haleroden og over øjnene.

Undervægt: I de senere stadier af PPID kan høje kortisolniveauer føre til muskeltab og tømning af fedtreserverne.

Trin 2 Fastslå tilstedeværelsen og graden af insulindysregulering: Graden vurderes ud fra målinger af insulin og glukose i blodet. Denne test udføres af din dyrlæge.
Trin 3 Alder: Ældre heste har ofte tandproblemer og gigt. Hvis din hest har tandproblemer, bør den ideelt set fodres med opblødt pulp eller høpiller. Hvis din hest har gigt, så giv hø på jordniveau i stedet for i hønet for at undgå belastning af nakken.
Trin 4 Aktivitetsniveau: For meget energi, især fra sukker eller stivelse, øger risikoen for insulindysregulering og forfangenhed. Heste, der bevæger sig lidt, forbrænder mindre energi, så sukker og fedt ophobes hurtigere. Når en hest bevæger sig regelmæssigt, bruger musklerne mere glukose som energikilde. Det sænker sukker- og insulinniveauerne i blodet.

Figur 1 viser et overblik over vurdering og håndtering af heste, ponyer og æsler med PPID. Diagrammet hjælper med at tilpasse beslutninger om fodring og håndtering til huldtilstand (BCS) og tilstedeværelsen af insulindysregulering (ID).

Figur 1: Flowdiagram med en trinvis tilgang til evaluering og fodringsstyring af heste og andre dyr af hestefamilien med PPID (Galinelli et al., 2021).

Konklusion

En god foderplan til heste med PPID kræver en individuel tilgang. Huld, insulinfølsomhed og alder skal altid vurderes. Sammen med medicinsk behandling og regelmæssig opfølgning hos din dyrlæge hjælper det med at støtte din hests livskvalitet med PPID.

Læs vores næste blog om, hvordan du justerer din hests kost trin for trin ud fra vægt, alder og insulinfølsomhed. Du får praktiske retningslinjer og eksempler til heste med overvægt, undervægt og/eller insulinforstyrrelse.